Besigtigelse af stisystemer
- Thomas Andreasen
- 9. mar. 2020
- 1 min læsning

Ove Höilund fra Grundejerforeningen og Troels fra Naturstyrelsen drøfter her hvorledes opfyldning af at et hul med pladder kan ske.
Stisystemerne bag Faunedalen og hen mod Nygårdsvej har længe været vanskeligt passable på grund af pladder og vand.
Allerede først på året i 2019 henvendte Grundejerforeningen sig til Naturstyrelsen med henblik på at få retableret de af stierne, der er statens. - Næstved Kommune havde allerede foretaget påfyldninger af grus på de fleste af kommunens stier.
Naturstyrelsen erkendte problemet, men havde ikke i 2019 penge til at gøre noget ved det.
Grundejerforeningen har derfor fulgt op på problemet i år. Indtil videre har det resulteret i en fælles besigtigelse i begyndelsen af marts 2020. Undervejs blev det bl.a. drøftet, hvad der kunne gøres for at afhjælpe problemerne. I nogle tilfælde ville det være at fylde mere grus på hér og dér. I Andre kunne der ved fundamenter af store sten søges sikret mod vand og erosion. I atter andre kunne der være tale om helt at lægge stierne om. Naturstyrelsen kunne dog ikke levere konkrete løfter, ud over at man efter besigtigelsen og drøftelserne ville vurdere mulige situationen og mulighederne.
Der vil dog under ingen omstændigheder ske noget, før det er blevet mere tørt i det hele taget.

Undervejs påviste Troels et areal, hvor en å havde gnavet sig ind på en sti, som nu må føres længere ind over land.

Sluttelig besigtigedes et areal på Rønnebæk Fælled længere mod syd med høj vandstand.
Comentarios