top of page

Velkommen til Grundejerforeningen Åsen

Grundejerforeningen Åsen består af 160 parceller beliggende i et af Næstveds mest attraktive og naturskønne områder. Foreningen arbejder for at bevare og udvikle området til glæde for både

nuværende og kommende beboere.

oversigtskort_åsen_edited.jpg

OM ÅSEN

Velkommen til Grundejerforeningen Åsen, der er placeret i et af Næstveds mest naturskønne områder. Grundejerforeningen tæller 160 parceller, som er indpasset nænsomt i det kuperede terræn.


Området er forbundet med et godt stisystem, som giver nem adgang til blandt andet skoler, institutioner, gymnasium, svømmehal, tennisbaner, fodboldstadion, skov og mange grønne områder.

​

Bymidten med mange attraktive forretninger, gode restauranter og et smukt baneområde med bus og tog i alle retninger ligger bare en rask gåtur væk.

​

Der færdes mange børn på veje og fortov. Derfor har grundejerforeningen opsat tavler om legende børn, ligesom der opfordres til langsom kørsel i området.

​

I området er der store grønne områder med græs, planter og boldbaner. Der er rig mulighed for naturskønne udflugter i plantagen, der grænser op til området. I plantagen er der bl.a. bålsted, gang-, cykel- og ridestier, og i det hele taget er der rig mulighed for leg i naturen ved den nylige genslyngede Rønnebækken, som går igennem området - eller opleve det rige dyreliv med bl.a. rådyr, harer og fasaner.

​

Hunde skal holdes i snor, og hundenes efterladenskaber skal opsamles, så vores område bliver ved at være pænt. Hunde kan med fordel luftes i det indhegnede hundeområde, som findes ved Uglehusene for enden af Heksehøjen.

​

Ifølge vedtægterne har alle parceller medlemspligt i Grundejerforeningen åsen - og betalingspligt af kontingentet som fastsættes på generalforsamlingen, der afholdes en gang årligt. Betalingen indsættes på foreningens bankkonto. Kontingentet anvendes blandt andet til vedligeholdelse af veje, til snerydning i området samt til de grønne områder.

Vores forening: Homepage_about
bottom of page